Sandheden er ofte ganske indlysende. Sommetider direkte banal. Også den sandhed er banal. Alt det, som vi bør vide om at opføre os ordentligt, ved vi nemlig inderst inde godt. Så nogenlunde, i hvert fald. Hvis vi ellers lige gider tænke os om og ikke er født som totale sociopater. Desværre er det forløsende ord inderst inde. For på lange strækninger kan vi have utrolig svært ved at hente vores gode intentioner ud fra det inderste og omsætte dem til daglig, kærlig praksis. Der ligger typisk en tyk tågebanke af selviske motiver, dovenskab eller rene og skære rygmarvsreflekser og automatiserede reaktioner, som spærrer kanalerne ind til vores egen visdom. Derfor gør vi det stik modsatte af, hvad der er godt for både os selv og, nå ja, for verden.