Booking & Management

NS Production

– den direkte vej til dit arrangement
NS PRODUCTION er et management- og bookingbureau, som lægger vægt på professionalisme og god kommunikation. Du kan booke en række populære artister lige her, og vi glæder os til at være behjælpelige med at gøre dit arrangement til en sikker succes.

BOOK STIG ROSSEN TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT

Stig Rossen

EN AF DANMARKS FØRENDE SANGERE

Stig Rossen har gennem mere end tredive år begejstret publikum med sin helt unikke stemme og sin fantastiske udstråling.

Stig har medvirket i en lang række musicals, både i Danmark og udlandet, ikke mindst Les Misérables, hvor han har spillet rollen som Jean Valjean ikke mindre end 1.530 gange i 10 forskellige lande. Producenten af Les Misérables, Sir Cameron MacKintosh, udtalte i et interview, at Stig Rossen var hans foretrukne Valjean blandt de mange performere, som i tidens løb har fortolket denne store rolle.

Derudover har han haft hovedroller i Chess, Tordenskiold, Sweeney Todd, Spamalot og Leonora Christina og mange flere.

Stig har også haft et utrolig godt samarbejde med Disney. Han har medvirket i adskillige af Disneys store produktioner, både som skuespiller og sanger, bl.a. Mulan, Tarzan, Bjørne Brødre, Lilo & Stitch, Vaiana og Syng.

Som noget helt enestående i branchen har Stig i en lang årrække lavet sine store julekoncertturnéer med 30 til 35 udsolgte koncerter årligt landet over, og han kunne i 2019 fejre sit 25-års jubilæum med julekoncerterne.

Stig Rossen optræder i mange forskellige sammenhænge og kan skræddersy sin optræden præcis til jeres arrangement. Mulighederne er rigtig mange: Med pianist, trio, band, orkester eller singback.

Ring og hør nærmere på +45 51 27 00 35 eller send en besked.

Stig & Vennerne

En hyldest til Flemming Bamse Jørgensen
Stig og de oprindelige musikere fra Bamses Venner genopliver med kærlighed og respekt alle de kendte og elskede hits: Vimmersvej, Jeg elsker kun dig, Kongens Have og mange flere…

Stig & Vennerne blev dannet i 2011 af Stig Rossen og de resterende medlemmer af Bamses Venner. Efter Flemming ‘Bamse’ Jørgensens uventede død tilbød Stig at synge med på en enkelt af de koncerter, der allerede var planlagt før Bamses død.
Efterfølgende medvirkede samme konstellation ved en stort anlagt mindekoncert for Flemming ‘Bamse’ Jørgensen i NRGi Arena i Århus.

Hyldestkoncerten mindes Bamse og hans fantastiske karriere med en perlerække af de største syng-med hits som Venner kom og se, Hvorfor går Louise til bal, Alice, Kongens Have og I en lille båd der gynger.

De optræder mellem 40 og 50 gange om året i hele Danmark på festivaller, halballer og i koncerthusene. Bl.a. ved Danmarks Største Halbal, som siden 2016 med stor succes har fyldt Jyske Bank Boxen i Herning sidste lørdag i oktober.

Medvirkende

  • Stig Rossen, vokal (med siden 2011)
  • Peter Bødker: Kapelmester, keyboard, akk. guitar og kor (spillede med Flemming i 15 år)
  • Frank Thøgersen: Trommer og kor (spiller også i Kandis og spillede med Flemming i 15 år)
  • Anders Lampe: Elguitar (spillede med Flemming i 6 år)
  • Allan Nagel: Bas og kor (med siden 2011)


Varighed: 1×50 og 1×70
Mulighed for: 3 x 45 (tillæg)

STIG & VENNERNE AKUSTISK

HÅNDHOLDT OG NÆRVÆRENDE
I kølvandet på den store succes med Stig & Vennerne besluttede de tre medlemmer af Bamses Venner, som spillede sammen med Flemming ‘Bamse’ Jørgensen op til hans alt for tidlige død i 2011, sig for at genoptage den koncertform, som var Flemmings foretrukne i de sidste år af hans liv og karriere, nemlig den akustiske intimkoncert med snak og afslappet drilleri mellem sangene.

I kølvandet på den store succes med Stig & Vennerne besluttede de tre medlemmer af Bamses Venner, som spillede sammen med Flemming ‘Bamse’ Jørgensen op til hans alt for tidlige død i 2011, sig for at genoptage den koncertform, som var Flemmings foretrukne i de sidste år af hans liv og karriere, nemlig den akustiske intimkoncert med snak og afslappet drilleri mellem sangene.

Vi får her en perlerække af de største hits fra Bamses Venners bagkatalog samt et par knap så kendte numre i akustiske versioner. Instrumenteringen er mere nøgen end til halballerne med Stig & Vennerne, hvilket gør, at specielt Flemmings tekster fremstår endnu skarpere.

De små historier og anekdoter gør at man synes, man kommer til at kende personen Flemming ‘Bamse’ Jørgensen lidt bedre.

Medvirkende

  • Stig Rossen, vokal (med siden 2011)
  • Peter Bødker: Kapelmester, keyboard, akk. guitar og kor (spillede med Flemming i 15 år)
  • Frank Thøgersen: Trommer og kor (spiller også i Kandis og spillede med Flemming i 15 år)
  • Anders Lampe: Elguitar (spillede med Flemming i 6 år)


Varighed:
2×45
Kan bookes mandag til torsdag + søndag

ENSOMHEDENS GADE

– Stig Rossen hylder John Mogensen
Så længe jeg lever, Nina Kære Nina, To men’sker på en strand. Højt elskede evergreens, som Stig Rossen fortolker i ægte John Mogensen-stil. Akkompagneret af en trio, fortæller Stig Rossen sjove, frække og varme anekdoter om John Mogensen undervejs.

Stig Rossen havde den store fornøjelse at træde ind i rollen som John Mogensen i forbindelse med de fire forestillinger, som hyldede Four Jacks, og nu synes han, at han efterhånden har fået John så meget ind under huden, at han kan præsentere John Mogensen og hans sange i en teaterkoncert, hvor han fortæller lidt om John og hans liv samt synger en række af de største hits fra Johns solokarriere efter tiden med Blue Boys og Four Jacks.

Medvirkende

  • Stig Rossen, vokal
  • Lars Jørgensen:
  • Kapelmester, Piano
  • Kalle Magnusson: Bas
  • Tom Jensen: Trommer

Varighed: 2 x 45 min
Ring og hør nærmere på +45 51 27 00 35 eller send en besked.

Anmeldelser

FILM OG TV

– Mere fokus på film og tv

Stig Rossen er uddannet skuespiller, og efter 34 med musicals har han nu besluttet sig for at fokusere mere på film og tv. Han får sin filmdebut i løbet af 2024 med en lille rolle i en Zentropa-film og håber, at der kommer mange flere roller i film og på tv i årene fremover.

Stig har allerede medvirket i en række danske tv-serier:

2015 – Sjit Happens (Emils fødselsdag)
2008 – Klovn (Surprise Mia)
2006 – Klovn (Irma-pigen)
2001 – Rejseholdet, sæson 3, episode 4 (Hotelbrand i Nyborg)

FOREDRAG

LIVET SKAL IKKE LEVES PÅ AUTOMATPILOT
De fleste kender Stig Rossen som en af Danmarks førende sangere, men hvad mange måske ikke ved, er, at Stig Rossen også er en af Danmarks bedste foredragsholdere. Hans foredrag ‘Livet skal ikke leves på automatpilot’ er et forrygende inspirationsforedrag, som tager udgangspunkt i hans egne erfaringer med de mange, mange gange han spillede med i musicalen Les Misérables.

I løbet af et 90 minutters humoristisk og meget tankevækkende foredrag i hæsblæsende tempo fortæller Stig om, hvordan han lærte at betragte rutine og repetition som en gave og ikke en forbandelse. Han giver en række indsigtsfulde remindere til, hvordan vi hver især kan håndtere de daglige rutiner på arbejdspladsen og derhjemme. Og så giver han eksempler på, hvordan han selv fik vendt kedsomhed og trivialitet til lidenskab og inspiration.

Stig har også skrevet en bog om sin teknik, samme titel som foredraget, og da han skulle præsentere bogen ved et læserarrangement i Odense, var der en kvinde blandt publikum, som i spørgerunden sagde: ‘Stig, jeg vil egentlig ikke stille dig et spørgsmål. Jeg vil bare sige, at min mand og jeg hørte dit foredrag for et halvt år siden, og det har reddet vores ægteskab!’

Varighed: 1×90 eller 2×45

Ring og hør nærmere på +45 51 27 00 35 eller send en besked.